Hygiejneregler

Vi ønsker for alles bedste, at hygiejnen i bassinerne holdes høj, med en sund vandkvalitet. Vandet i svømmebassinerne holdes rent bl.a. ved hjælp af klor. Jo renere svømmerne er, jo mindre klor frigives der til rensning af bakterier.

Personlig hygiejne

For at hjælpe med til at mindske kemikalieforbruget i badevandet i bassinerne er en god personlig hygiejne inden svømmebassinerne benyttes, en medvirkende faktor til at forbruget minimeres og vandkvaliteten bevares. Kroppen producerer konstant bakterier og derfor er afvaskningen - lige inden bassinet benyttes - påkrævet. Hudfedt, hår, urin, afføring og sved er medvirkende til, at der bruges mere klor i vandet. Dette kan afhjælpes med en grundig afvaskning.

Husk

  • Grundig afvaskning, med særlig fokus på hår, armhuler og skridt, med sæbe og uden badetøj.
  • Hvis håret ikke vaskes SKAL der benyttes badehætte. Badehætte kan købes i receptionen.
  • Personer med langt hår bedes vaske håret ekstra grundigt. En person med tørt løsthængende hår taber ca. 90 hår pr. dag.
  • Ny afvaskning uden badetøj ved toiletbesøg.
  • Derudover kan du som gæst selv være behjælpelig ved at benytte rent badetøj og fjerne creme og ansigtsmakeup.
  • Du skal benytte badedragt, bikini (over & underdel), badeshorts/badebuks - brug ikke undertøj under badetøjet.

Børn, som endnu ikke er renlige, skal benytte badeble og blebadebuks, som kan købes i receptionen.

Voksne med inkontinens skal altid være iført specielle blebadebukser i bassinet. Bukserne skal være helt tætsluttende omkring mave og ben. Det er eget eller ledsagers ansvar at tjekke, at bukserne slutter helt tæt, når man kommer i vandet.

Personer, der lider af smitsom sygdom fx diarrésygdomme, ørebetændelse, betændelse i huden, fodvorter må ikke anvende svømmecenteret. Såfremt fodvorter er under behandling og forseglet (så fodvorten er dækket) må svømmecenteret benyttes.

Er du i tvivl kan du spørge en livredder til råds.

Vandkvalitet

Indholdet af bundet og frit klor i vandet måles 3 gange om dagen og samtidig måles også vandets Ph-værdi. Måleværdierne for bundet og frit klor har fra miljøstyrelsen en maksimumværdi. Overskrides disse værdier, skal bassinet lukkes og kan først åbnes, når klormålingerne igen er indenfor de tilladte grænser.

Rengøring af anlægget

Rengøring af svømmehal, omklædningsrum, sauna og toiletter sker flere gange dagligt. Hver morgen, inden svømmecenteret åbner,  bundsuges bassinerne. Siderne og bunden i det store 25 m bassin rengøres om natten af en bundsugermaskine.