Nyd samværet med dit barn

Kom med til babysvømning

Mandag og tirsdag kl. 10:15-10:45

  • Tilmelding via holdbooking (med medlemskab) - HER eller på tlf.: 99 17 37 70

Pris:

  • Køb entré til svømmehallen og mød op på bassinkanten ved det store bassin
  • 200 kr. medlemskab. fri entré til svømmecenter 
  • 300 kr. medlemskab, fri entré til svømmecenter og fitnesscenter 
  • Klippekort

Du tilmelder dig fra gang til gang - Vi glæder os til at se dig og din baby til babysvømning.

Din baby skal benytte badeble og tætsluttende blebadebuks. Badeble og "Happy Nappy" blebadebuks kan købes i receptionen.

  • I dame, herre og handicapomklædning er der puslebord med puslehynder og badekar.

Du skal selv rengøre puslehynder/skylle badekar og sætte på plads efter brug. Der er papir og sprit i de enkelte omklædningsrum.

Formålet med babysvømning

Hovedformålet med babysvømning er kontakten mellem forælder og barn. Babysvømning skal foregå på barnets præmisser, så det er vigtigt at respektere barnets grænser. Som udgangspunkt er ingen børn født til at være bange for vand, men de kan blive forskrækkede i svømmehallen. Oftest er det dog uro og nye lyde der forskrækker. Derfor er det vigtigt, at forældrene sammen med instruktøren formår at skabe tryghed i vandet.

Vand har flere gode egenskaber. Det giver bevægelsesfrihed og barnets udvikling stimuleres og det får mange sanseindtryk. Det er dog vigtigt med en stille og rolig start, og varigheden kan variere de første gange i vandet.

Hvornår kan vi begynde til babysvømning

Barnet skal være 2-3 måneder gammel og veje 4-5 kilo, før man må begynde til svømning. Det er vigtigt, at navlestrengen er helet. Hvis den ikke er helet, er risikoen for infektion for stor. Aldersgrænsen er sat for at sikre, at baby selv kan holde på varmen og har nogenlunde styr på at holde hovedet selv. Kravene varierer lidt alt efter hvem, man spørger.

For mors vedkommende skal man have overstået 8-ugersundersøgelsen ved lægen eller være helet, før man hopper i vandet med den lille. Hvis I vil begynde før, kan far tage med og bytte med mor, når hun er klar. Far er selvfølgelig også meget velkommen til at deltage med den lille til babysvømning.

Hvornår kan barnet ikke komme i vand

Barnet kan ikke komme i vandet ved:

  • Feber
  • Øjenbetændelse
  • åbne sår
  • Dårlig mave
  • Forkølelse og snot
  • generel utilpashed