Opholdsrum

Du er velkommen til at vente og hygge dig i Thy Hallens mange opholdsområder eller gå på opdagelse i haven, dagligstuen, børneværelset eller på balkonen i springcentret. Her kan du b.la. spille bordfodbold, bordtennis eller prøve motorikbanen. 

Kontakt

Thy Hallen

Åbningstider

Du finder vores åbningstider her: 

Åbningstider

Haven

Haven er det grønne opholdsrum, som du finder til venstre, når du kommer ind i Thy Hallen. Haven fungerer blandt andet som venteområde for alle, der benytter sig af Thisted Kommunes genoptræningstilbud, men alle er velkommen til at bruge området. 

Dagligstuen

Dagligstuen er det røde opholdsrum, som du finder til højre, når du kommer ind i Thy Hallen. I Dagligstuen er der hyggelige sofaområder og spil, som du frit kan benytte dig af.

Børneværelset

Børneværelset er det gule opholdsrum, som du finder, når du bevæger dig forbi receptionen i Thy Hallen. I Børneværelset har du frit udsyn til vores indendørs legeområder. Alle er velkommen til at bruge området.

Stranden

Stranden er det sidste af vores fire opholdsrum. Det er et aktivt bevægelsesrum, hvor små og store legebørn kan svinge sig i vores svævende surfboard og teste balancen af på vores store vippebræt. Har du fantasien med dig, kan man nemt forestille sig, hvordan det blå gulv bliver til et brusende hav, som du kan tage på eventyr i. 

Motorikbanen

Motorikbanen finder du på balkonen ved springcentret. Banen er bygget op i forskellige plateauer med en skrånende snoet gang imellem. Du bestemmer selv, om du kravler, løber eller hopper. Du kan også svinge dig afsted i et torv og kravle op og ned i de spændende skjulte rum, du møder undervejs.

Balkon

På balkonen kan du tage et spil bordtennis, bordfodbold eller shuffleboard med vennerne. Du kan også sætte dig med lektierne eller et spil i vores sofaområder.

Café

Ved vores café er der borde og stole, som du kan bruge - uanset om caféen har åbent eller ej. Du kan købe mad og drikke i caféen til større arrangementer i Thy Hallen. Uden for åbningstiden kan du købe mad og drikke i receptionen.