Haller og sale

Thy Hallen har en række haller, der kan rumme et væld af forskellige aktiviteter. Du har flere muligheder for at booke vores faciliteter. Vær dog opmærksom på, at hallerne ikke kan bookes til private arrangementer eller fester.

Info om booking

Kontakt

Thy Hallen

Åbningstider

Du finder vores åbningstider her: 

Åbningstider

Hal 1

Hal 1 er en opvisningshal med siddetribuner til 700 gæster. Derudover er der en mobiltribune med 400 siddepladser. Bagvæggen kan fjernes, så hal 1 og hal 2 bliver ét stort areal, som for eksempel kan bruges til koncerter og messer. Hallen er streget op til håndbold og fungerer blandt andet som hjemmebane for Mors-Thy Håndbold.

Hal 2

Hal 2 ligger i forlængelse af Hal 1 adskilt af en rullevæg. Hal 2 er streget op med en håndboldbane, en maxtotal håndboldbane, to totalhåndboldbaner, fem badmintonbaner, to basketballbaner på tværs og en opvisningsbane i midten samt tre volleyballbaner. 

Hal 3

Hal 3 er streget op med en håndboldbane, en maxtotal håndboldbane, fem badmintonbaner, to basketballbaner på tværs samt en tennisbane. 

Sal C

Sal C er en gymnastiksal med ribber. Der er også flere spejle på hjul, der kan flyttes rundt. Der er ingen streger til boldspil. 

Tårnene

Tårn Nord og Tårn Syd kan tilgås via Hal 1. Det er mindre lokaler med gulvareal til bevægelse i mindre grupper. I begge tårne er der desuden enkelte møbler, så man kan bruge rummene som opholdsrum. Der er også vinduer med kig til Hal 2.

Springcenter

I springcentret findes der b.la. tre trampoliner, springgrav, pomfritgrav og en fasttrack tilløbsbane. Halgulvet er streget op med tre badmintonbaner, en volleyballbane og en total-håndboldbane. 

 

Sale ved Sundhed

Salene har gulvareal til bevægelse. I dagtimerne benyttes salene til genoptræning.