Priser og Påskønnelse

Thy Awards

Thy Awards finder sted fredag i uge 5, så sæt X i kalenderen.

Thy Awards startede i 2015.
Det er og var en videreudvikling af en traditionel årlig påskønnelse af idrætsudøvere fra Thisted Kommune, som på fornemmeste vis havde præsteret og sat Thisted Kommunes foreningsliv på landkortet. I 2015 besluttede Børne- og Familieudvalget, at arrangementet skulle afvikles som en stor ”sportsgalla”, og at der skulle uddeles flere priser, udover den årlige påskønnelse af udøvere.

Thisted Kommune har således siden 2015 afviklet ”Thy Awards”. Arrangementet er en hyldest til alle foreningsledere, trænere og udøvere i kommunens mere end 230 folkeoplysende foreninger. Arrangementet afholdes i Thy Hallen, hvor der er plads til ca. 550 spisende gæster og flere hundrede på tribunerne. Alle kan købe adgang til arrangementet, men de folkeoplysende foreninger tilbydes hver 2 fribilletter. Showet består af forskellige indslag og underholdning, alt sammen for at give de frivillige ledere og udøvere et skulderklap og en aften, hvor det handler om, at de skal forkæles. Aftenen sluttes af med ”afterparty”, hvor der er rig mulighed for networking og en lille dans med indlagt snak om løst og fast imellem kommunens engagerede foreningsfolk.

Arrangementet er kort sagt Thisted Kommunes måde at sige ”Tak fordi du er frivillig” på.

Find mere info HER

Velkommen til en festlig aften med hyldest i Thyhallen.